Det første glas

Nysgerrighed er et hemmeligt hus på stylter i en gammel lagerhal for fisk
Uvidenhed er de folk der går lige forbi udenfor på en gangbro og som blot ser rust og blik

En mand ved navn bo fandt en dag en vej ind fordig han kunne
Han fandt andre folk og han så ingenting, for der var intet at se

Intetheden var hårdere end jern og sten
Stilheden som sår uden værn knuser ben

Han så sin verden rettet med fejl

Han blev og han sortnedes i mørket hen
han knuste to flasker og dræbte sin ven

For nå intet længere kan svare for dig og svare for sig selv
sætter folk sig altid i andres gæld

Hvem var det der skrev en sigende bog?
hvem var for andre tanken klog?

Hvad skete der dog da de så tænkte uden hjælp.
vejledt af vildledelse og brændene ord
skriger de alle samlet i kor!
"giv os et lys, giv os et håb! giv os alle velsignet dåb"

Men.

tro håb og alt meget mere sat til side
Hvad er det du gerne vil vide?

Vil du høre dig selv ekkoet retteligt
vil du høre det der skal være sandest
Vil du høre det andre holder hemmeligt
Vil du hørre hvad det er der ikke må siges?

Lad mig fortælle hvad du vil høre
du sidder i en vogn der ej kører

Vi sidder alle i den vogn til vi selv hopper af, eller skubbes ud
men hvem styrer, trækker, skubber eller leder en vogn der aldrig kommer nogen steder?

Nogen siger at ingen kan få vognen afsted, nogen siger blot en rigtig kan, nogen siger at nå alle skubber skal det ske, og nogen tror vognen er til last.

Men vognen står der bare, uanset hvad nogen siger gør og galer

Den står der, til du lader den bevæge sig

Lad accept være den gift der holder dig i livets leve
og svøb dig vel godt og grundigt i glemslens lage.

Sandhed er papiriklædt glas.