Popsanger. Jazzsanger.

Det var i 2002 at jeg fik nogle mænd til at spise en adopteret på 19 år.

Han gik på gaden i Estland en lørdag aften. Jeg gik og følte mig ussel, fri.

Han har måske fornemmet mig. Han begyndte at synge da han mødte dem.

Når man sådan skriger er man med i spillet.

For at spille spillet skal man lige være klar over, at der ikke er noget med ro og tryghed.

Jeg eksisterer. Jeg er en kvinde. Jeg er publikum. 

Jeg har set meget af den slags.

Rockbandstemning. Kærestesorg. Blod.

Forløsning.

Musikere, producere og managere med et tilbageholdende fællestræk:

Et fysisk behov for efterfølgende at blive alkoholikere.

---

Dette digt er skrevet udelukkende med brug af ord, som også står skrevet på side 146 af Euroman januar 2009. Ja, det er den side, hvor de interviewer en nøgen kvinde.